Søndag den 22 august 2004 havde Sundby Lokalhistoriske Forening arrangeret en tur til Dragør med Dines Bogø som guide. Vi skulle bl.a. se på hangarer og rullebaner fra 2. verdenskrigs tid.
Bussen kørte fra Jemtelandsgade præcis kl. 12 med de ca. 10 Sulfo-medlemmer som havde tilmeldt sig - og med retning mod Dragør hvor vi skulle hente Dines på adressen på Ulspilsager.
Dines Bogø er en meget "talende" person, og da han samtidig ved en masse om Dragørs lokalhistorie, er han en guldgruppe som guide for nysgerrige Sundby-folk.Vi så hangarer fra krigens tid, hangarer som nu bliver brugt til alt andet end fly, på rullebaner af beton hvor de tyske fly blev kørt rundt for at blive parkeret. Undervejs kørte vi ind og ud af
"fjendeland" som Dines kalder Tårnby kommune.
Vi var også forbi lufthavnen og Amagermuseet, gadekæret hvor Agnes i Matador mistede sit barn, kirken og kroen, Glistrups forfaldne hus og alle gårdene, som Dines ved en masse om.
|
| Klokken 3 landede vi ved Café Blink på Strandlinien i Dragør havn, hvor vi fik kaffe og lun æblekage. Imens kørte "Jettes Bus" hjem med bussen for at skifte den ud idet vores havde fået et kraftigt søm i dækket og kunne sandsynligvis ikke holde luft til resten af turen. Da den nye bus kom kørte vi bl.a. til Dragør Nordstrand, et
celebert område nord for Dragør gamle by, hvor huspriserne overstiger "almindelige" menneskers formåen.
|