Lukning og nedrivning - og ny forretning på Kongelundsvej, side 1


Sundby Lokalhistoriske Forening og Arkiv


Til Kongelundsvej side 2 >

Kongelundsvej blev i løbet af sommeren 2005
nogle gamle forretninger fattigere! Selv om Kongelundsvej er så lang, så lang, har der aldrig været tale om en "indkøbsgade". Der har været langt mellem butikkerne, antagelig på grund af de mange villakvarterer i området.

Op mod kommunegrænsen til Tårnby er Kongelundsvej præget af mange nytte- og kolonihaveområder, der kun har indbyggere den ene halvdel af året, og dermed ikke giver grundlag for meget handel. I sommer var der to mangeårige forretninger som drejede nøglen om: FA Tæpper, Kongelundsvej 51 og Profa Farver, Kongelundsvej 53-55 og det betyder, at dette varesortiment må man nu se sig om efter andre steder. Ved samme lejlighed forsvandt BH Hotelservice på Kongelundsvej 53 også. Alle tre forretninger var bygget sammen med privat beboelse. Til gengæld for de nu nedrevne ejendomme får vi en ny og større Netto-butik.

                         På denne og den næste side kan du følge udviklingen af dette projekt
 
 
Der var ikke meget trafik dengang så cyklister kunne cykle midt på vejen uden
at blive kørt ned
 
En "Omnibus" på vej
ud af Kongelundsvej


Billede fra dengang Kongelundsvej var "et godt stykke ude på landet"

Kongelundsvej var oprindelig en blind adgangsvej til Mejlgård og forskellige udlodder og den betragtedes navnemæssigt, som en del af Røde Mellemvej. I 1922 blev den forlænget til Kongelunden og fik samtidig sit nuværende navn, Kongelundsvej.


Forretningerne som nu er revet ned
 

FA Tæpper, Kongelundsvej 51
           

 

 

 

 

 

 
 
 
Klik for et større format
 
 
           


 


Profa Farver, Kongelundsvej 53-55

 
 
 
Klik for et større format
 
 

           


Det er ikke første gang dagligvareforretninger lukker i området. For blot et par år siden lukkede Voldby Bageri på hjørnet af Landehjælpvej. Bageriet, der i øvrigt havde et særdeles godt renommé, var oprindeligt grundlagt allerede i 1050´erne, lidt længere inde mod byen, men flyttede få år senere ud til Landehjælpvej.


Voldby Bageri mens man endnu kunne købe sit morgenbrød i bageriet
 

 
 
 
 

..og så lukket og trist kan bageriet altså også se ud.


 
Nu skal det ikke være dommedagsprognoser alt sammen. Der er også lyspunkter. Både Kongelunds Kiosken og Irma butikken  ser ud til at fortsætte som hidtil.
Kongelunds Kiosken ser du herunder - Irma butikken må du videre til næste side for at se. Her finder du også flere andre forretninger på Kongelundsvej.
 


Kongelunds Kiosken på Kongelundsvej 99

Videre til side 2

 

Billederne på disse sider stammer fra Sundby Lokalhistoriske Forening og Arkiv.