Medlemsblad nr. 2 - november 1997

Originaltegning: Susan Smith

 
 
Klik på billedet for
et større format.

Udsigt fra vandtårnet mod Øresund ca. år 1900. Lergravsvej
løber gennem billedet fra venstre hjørne




Lergravsvej set fra Wittenberggade i 1941. Billedet viser den endnu ikke tilkastede kanal, der siden blev til den lange promenade mellem ejendommene på Lergravsvej og
ældreboligerne Sundparken.




Skøjteløbere på en islagt eng ved
vandtårnet.





De sørgelige rester
af tårnet









Billede viser den store holdeplads omkring 1950. Mellem bussen og sporvognen skimtes hjørnet af Gerbrandsvej og
“Villa Søvang”, der blev opført i 1901.









Sundbyvester Plads
i 1996


 

 
I bladet fortæller Edel Juelsholt bl.a. om Sundby Vandtårn, som er Sundby Lokalhistoriske Forenings bomærke. Vandtårnet blev på foranledning af Københavns Magistrat sprængt i
luften i 1967. Det er blevet valgt, fordi det er et fornemt symbol for den korte seksårige periode i slutningen af 1800-tallet (1896-1901), da Sundby havde status som selvstændig kommune.
Desuden fortælles i en artikel med titlen; "Sundbyvester Plads under forandring - igen", om pladsens mange forandringer og du finder også en billedkavalkade som forsøger at give et indtryk af de sidste ca. 50 års udvikling af et travlt trafikcentrum.

Edel Juelsholt om Sundby Vandtårn

Vandforsyning skete i tidligere tider ved brøndboringer i privat regie eller i tæt befolkede områder med offentlige brønde og senere ved at lede nærliggende søers
overfladevand gennem trærender ud til forbrugerne. Godt og friskt vand er af essentiel betydning for befolkningen,
men det er klart, at et sådant rørsystem efterhånden forvitredes, og det gennemløbende, ufiltrerede vand blev
forurenet og langt fra svarede til befolkningens forventninger.
I staden København foregik vandforsyningen på denne måde indtil midten af 1800-tallet. Vandkvaliteten
blev yderligere forringet ved en mangelfuld kloakering idet bortledning af spildevand skete gennem et system af
åbne rendestene eller grøfter, der ofte var overfyldte, så forureninger sivede ned i undergrunden.
 
Lørdag den 29. april 1967. Eksplosionerne har netop fundet sted og man ser støvet under toppen på vandtårnet. Få sekunder senere var der kun en bunke murbrokker tilbage.

Til højre ses vandtårnet, fotograferet i 1936. På dette
tidspunkt var dets oprindelige rolle i vandforsyningen allerede udspillet. Det er dette billede, der har været forlæg for Susan E. Smidts tegning af foreningens logo. Foto i Sundby Lokalhistoriske Samling.
 

 
Trods de efterhånden mange klager fra befolkningens side over den dårlige vandkvalitet foretog myndighederne sig intet - og det fik katastrofale følger. Da koleraen i sommeren 1853 nåede
København, bredte den sig så voldsomt især i de tættest befolkede dele af byen, at den krævede ca. 5.000 dødsofre blandt byens ca. 13.000 indbyggere - og først da indså man, hvor sundhedsfarligt det gamle vandforsyningssystem var.
I 1860 fik staden København så et moderne vandværk med sandfilteranlæg og jernrørledninger, der kunne føre vandet fra fjernere liggende kilder og under højt tryk fordele det til byens
ejendomme.
Læs hele historien i bladet..

Sundbyvester Plads under forandring - igen.
Alle, der i den senere tid har passeret Sundbyvester Plads, vil have bemærket de igangværende arbejder. Når disse er afsluttet, skal pladsen og det grønne område bagved genopstå som en mere brugervenlig og pænere plads. Men hvordan opstod pladsen?
Allerede i 1908 fremsendte direktøren for Alhambra Park en ansøgning til Københavns Borgerrepræsentation om at få linie 2's rute forlænget med 400 meter fra Sundby Remise mod syd for at lette transportforholdene for etablissementets mange gæster.

Hans ønske blev ikke efterkom-met. Først i 1937 blev linie 2's rute forlænget fra Sundby Remise ad Amagerbrogade til Sundby-vestervej. I årenes løb - med et stigende trafikpres - udviklede hjørnet af Sundbyvestervej og Amagerbrogade sig så til den Sundbyvester Plads vi kender i dag. Et trafikknudepunkt med en blandet ophobning af cykler, biler og busser, flankeret af trafikskure og legeplads.
Som det antydes er det ikke bevidst kommunal planlægning, der har karakteriseret pladsens udvikling til dato, men snarere tvingende omstændigheder i forbindelse med skiftende tiders trafikmidler.

I februar 1994 stiftede en kreds af områdets beboere Foreningen Sundbyvester Plads, hvis formål var at få omlagt pladsen til attraktive socialt og kulturelt samlingssted. Ved intense
forhandlinger med magistratens 4. afdeling og endelig accept af Københavns Borgerrepræsentation i oktober 1996. Følgende billedkavalkade forsøger at give et indtryk af de sidste ca. 50 års udvikling af et travlt trafikcentrum.

To billeder af vendepladsen fra næsten samme synsvinkel.
Begge billeder er fra 1960’erne og viser den stille forandring af pladsen.

Læs resten i bladet..
 

 

Billederne på disse sider stammer fra Sundby Lokalhistoriske Forening og Arkiv.