Første gang man opstillede en socialist til et valg på Amager, var da cigarmager P.C. Johnsen i 1872 opstillede for Socialdemo-kratiet i 9. kreds og fik 37 stemmer. P.C. Johnsen var med i bestyrelsen for den danske internationale og blev senere formand. Han forblev en radikal socialist hele sit liv.

Socialdemokratiet kom i krise efter Slaget på Fælleden, førernes fængsling og Pios og Geleffs rejse til Amerika, men i 1880ernes begyndelse kom der nyt liv i partiet. Man fik 1882 en energisk forretningsfører i P. Knudsen (1848-1910). Han var forretningsfører i 27 år. Sammen med andre socialdemokrater indkaldte han til møde i Stjernekroen på Tingvej i Sundby 25. oktober 1884. Som talere var indbudt C. Hørdum, der var den ene af de to socialdemokrater, der blev valgt til Folketinget 1884, og P. Knudsen.

Mødets formål var at få dannet en Socialdemokratisk Arbejderforening for Amager. Dirigent ved mødet var skolebestyrer Aagesen, der drev en privat skole Georgsgade 2 (Kurlandsgade), og som boede Øresundsvej 37. Af andre lokale kan nævnes Skrædder Brandt. If. Socialdemokraten 28.10.1884 var der stor tilslutning til tanken, og 25. oktober 1884 dannedes den første socialdemokratiske afdeling på Amager. Desværre foreligger der ikke nogen protokol fra denne periode, så Socialdemokraten (SD) er kilde til oplysninger om de første fem år af foreningens liv.

Arbejderforeningens formand var Skrædder C.F. Brandt, Fredensvej 4, st. (Hallandsgade) (SD 22.1.1885). I Januar 1885 holdtes generalforsamling i Stjernekroen. Foreningen holdt politiske møder, f.eks. 2. februar 1885 i Stjernekroen med folketingsmand Bjørnbak, der talte om ”Vore politiske Magtmidler”. (annonce 27.1.85). Journalist A.C. Meyer deltog i mødet og refererede sandsynligvis også. If. SD 04.02.85 samlede mødet ca. 1000 deltagere.

24. februar 1885 talte venstrepolitikeren Neergaard på Stjernekroen  om ”Engelsk Flertalsregering” i en møderække, som Udvalget for Oplysningens Fremme paa Amager havde arrangeret. Udvalget var især præget af socialdemokrater og forsøgte nok at oplyse, men også at hverve tilhængere til Socialdemokratiet. I det hele taget er det en imponerende række møder, der holdes. 13. marts 1885 talte J.A. Hansen om ”Grundloven og den nuværende Regering” for Den Socialdemokratiske Arbejderforening i Stjernekroen. (SD 11.3.85). Det trak op til det store statskup med provisorisk lovgivning i april 1885. Allerede 20. marts 85 talte C.V. Nyholm om Grundloven og Borgernes Rettigheder (SD 17.3.85).

En fane

Det var meget vigtigt for en socialdemokratisk forening at have en fane, og foreningen indrykkede en annonce i SD 15.04.1885 om, at man kunne tegne sig på bidragslister, der var fremlagt hos Restauratør Petersen, Stjernekroen. Cigarfabrikant Høisel, hjørnet af Amagervej og Georgsgade (Kurlandsgade). Restauratør Nielsen, Amagerbro 16 (Syven) samt hos Faneudvalgets formand O.H. Petersen, Hvitfeldtstræde 7,1. (Ølandsgade).

Ny formand

27. april 1885 holdt Arbejderforeningen generalforsamling. Forslag skulle sendes til formanden C.F. Brandt. (SD 2204.85). I annoncer i SD 14. og 29.05.85 opfordres medlemmer af Arbejderforeningen til at indbetale kontingent hos Restauratør Nielsen (Syven) hver lørdag aften. Annoncerne er undertegnet af O.H. Petersen, formand, der åbenbart er blevet ny formand 27.04.85. O.H. Petersen var smed og boede i Hvidtfeldtsstræde7, 1. (Ølandsgade).

Faneindvielse

Onsdag 3. juni 1885 indviedes Arbejderforeningens fane i Stjernekroen. Formanden, O.H. Petersen bød velkommen, og journalist A.C. Meyer holdt talen for den røde fane, der var udfærdiget af Sadelmager O. Hansen, Kronprinsessegade. Fanens indskrift var: ”Den Socialdemokratiske Arbejderforening for Amager”, omslynget af en egekrans, og ”Ret for Alle, Uret for Ingen.” Foreningens tidligere formand, Skrædder Brandt, holdt tale. Deltagerne samledes til sidst om en bolle punsch, taler og skåler. (SD 9.6. 1885).

Ned med Estrup

7. juni 1885 afholdt Arbejderforeningen igen møde i Stjernekroen med V. Pingel og Herman Trier som talere. Trier var liberal, og Pingel var venstremand. De talte om forfatningen. Der blev råbt leve for den samlede opposition, og mødet sluttede ”hen imod Midnat med enstemmige Ned med Estrup. Forsamlingen forlod Lokalet under Afsyngelsen af den bekendte Vise.” (SD 8.7.85.  Jeg vil tro, visen var: Ned med Estrup og Ravn./ Vi vil ingen revnet Grundlov ha´ i København. – Ravn var marineminister).

Det røde Kort

I anledning af, at Social-Demokraten sommeren 1885 havde nået 20.000 abonnenter, bragte bladet 26. juni en beskrivelse af Socialdemokratiets organisation. Her hedder det blandt andet, at der er selvstændige foreninger i København, Frederiksberg, Utterslev og i Sundbyerne på Amager. ”Heraf danner Sundbyerne en selvstændig Afdeling af Forbundet, medens saadanne ikke bestaar andre Steder i Københavns nærmeste Omegn.” Dette fortæller, at Sundbyerne var vokset, hvad indbyggere angår, at det var arbejderne, der udgjorde befolkningstilvæksten, og at man havde været god til at organisere sig. Sundbys indbyggertal steg fra ca. 3000 i 1870 til godt 6000 i 1880 og til ca. 10 000 i 1890, medens Taarnbys forblev på ca. 3000.

Den liberale Vælgerforening på Amager

Amager havde en Liberal Vælgerforening med skolebestyrer Aagesen som formand. Hvor stor den var, og om den var mest knyttet til partiet Venstre, hvad der er mest sandsynligt, er en anelse uklart. Socialdemokraten beretter 17.11.1885 om et politisk møde i Røde Kro, hvor der som sædvanligt var en del politi til stede sammen med birkedommer Dahlerup for at overvære mødet. V. Pingel talte om det nylige attentatforsøg mod konseilspræsident Estrup, og han kom med udfald mod digteren Holger Drachmann, der på dette tidspunkt var højremand. Smed Hurop talte på arbejdernes vegne, og mødet sluttede med et leve for Grundloven.

De højstbeskattede

Sognerådet for Taarnby bestod af 11 medlemmer. 6 valgt af de højestbeskattede, 5 valgt af almindelige vælgere (mænd over 25 år, der havde betalt skat og som ikke havde modtaget fattighjælp). Socialdemokraten bringer 25. nov. 85 et indlæg om, at man ved valg af de højstbeskattede i 1885 forsøgte at få et samarbejde i stand for at få Sundbyernes interesser bedre varetaget, men at Sundbyernes Grundejerforenings bestyrelse havde nægtet forhandling om andre kandidater end foreningens egne. Indlægget er underskrevet af ”Bestyrelserne for den liberale og demokratiske Forening i Sundbyerne”.

Arbejderforeningens formand afskediget og fængslet

Formanden Smed O.H. Petersen arbejdede på Orlogsværket, ligesom mange andre af Sundbys arbejdere, og blev if. SD 3.3.1886 afskediget pr. 30.6.86. Han havde arbejdet ved Orlogsværket siden sept. 1877. Avisen er ikke i tvivl om, at han blev afskediget af politiske grunde: fordi han var socialdemokrat. Der skrives, at ”Ministeriet for nogen Tid siden gjorde et forgæves Forsøg paa at faa (ham) dømt ved Krigsretten for sine politiske Udtalelser.”

 Åbenbart var forsøget på at få smed Petersen dømt ikke forgæves, thi SD beretter 20., 21. og 27.07.85 om, at O.H. Petersen blev løsladt 19.7.85 efter at have siddet fængslet 5 uger. Først 15 dage i mørk arrest, hvor han måtte føle sig frem til maden, og dernæst almindelig fængselscelle. Den 21.07.85 bringes dommen i SD, og af den fremgår, at Otto Henrik Petersen, f. 27.07.1857 i Nyboder havde været taler ved et protestmøde i Rømersgade mod nye visitationsregler på værket. Mødet var blevet forbudt af værftschefen med henvisning til § 120 i Straffeloven for Krigsmagten. Denne forbød personer, der hørte til Krigsmagten at mødes i forsamlinger for at rådslå om anliggender, der angik deres tjenesteforhold.

Ved sin løsladelse fra fængslet på Orlogsværket 19. juli blev Petersen mødt af en stor delegation af arbejdere og meningsfæller og fulgt til sin bolig i Hvidtfeldtsstræde (Ølandsgade) over Christianshavn af en større procession. Ved hjørnet af Hvidtfeldtsstræde og Amagerbrogade afsang man Socialisternes March og udråbte et nifoldigt hurraråb. Arbejderforeningens fane var med. Men tilbage blev at smed Petersen nu var arbejdsløs.

Kastrup

Kastrup havde nogle få store virksomheder, blandt andet Glasværket og en stor gødningsfabrik. Men det var åbenbart svært at få organiseret arbejderne politisk. 25. oktober 1885 holdt Den Socialdemokratiske Arbejderforening et politisk møde i Kastrup Kro med forretningsfører P. Knudsen og smed Hurop som talere. (SD 21.10.85). Socialdemokraten fortæller 30.10.85 om, at der optrådte ”politiske Uromagere” fra Højre ved dette møde.

Oppositionen (Venstre) holdt søndag 12. sept. 1886 i Kastruplund politisk møde med Octavius Hansen, Johan Ottosen og Herman Trier som talere. If. SD 14.09.86 deltog 4-5000 i mødet, der sluttede med dans. Ottosen talte om det nationale og gav Socialdemo- kratiet det råd, at det ikke skulle være bange for det nationale og henviste til det sønder- jyske spørgsmål. Efter referatet af mødet er tilføjet en redaktionel kommentar, der ønsker de nationale grænser gradvist udviskede. Dette ser man som en fredsskabende faktor.

Viggo Hørup i Stjernekroen

Januar 1887 holdtes vælgermøde i Røde Kro med smed Hurop, Harald Holm og Hørdum som talere. (SD 16.01.87)., og tirsdag 18.01.87 var der vælgermøde med folketingsmændene A. Holck og Viggo Hørup som talere. Smed O.H. Petersen var dirigent. Der blev talt for ”fulde Huse”; mødet var et led i valgkampen for at få assessor Nyholm valgt i Frederiksbergkredsen, som Sundbyerne hørte til i, i stedet for krigsminister Bahnson. (SD 1901.87). Den 23.01.87. blev der holdt valgmøde i Røde Kro med redaktør Secher og Herman Bing, ligeledes den 23.01.87 i J.A. Schmidts Lokale i Dragør, hvor Chresten Berg og Herman Bing talte. 25.01.87. i Kastrup i Dirk Jacobsens Lokale, hvor red. Borchsenius og red. Secher talte. Endelig kan nævnes, at der 26.01.87 var nyt møde i Stjernekroen, hvor Herman Trier og bogtrykker Lazarus talte. (SD 22. og 25.01.87). Det bør tilføjes, at Bahnson ikke faldt ved valget, først nogle år senere.

Kristianshavns frisindede

Kristianshavns frisindede Vælgerforening holdt 26. juni 87 sammenkomst i Røde Kro med hornmusik, tale af P. Knudsen og dans i pavillonen til kl. 12. Baltegn 25 Øre. Igen 10. juli med tale af C. Hørdum, hvor den liberale Vælgerforening i 9. kreds var inviteret. Og igen 25.07.87. Arbejderne på Christianshavn kom meget i Sundby, og adskillige møder holdtes enten på Stjernekroen eller i Røde Kro på Øresundsvej. (SD 23.06., 07.07. og 23.07.87).

Ferdinand Møller

Søndag 6. nov.87 holdt cigararbejder Ferdinand Møller foredrag om ”de franske Nationalværksteder” i den socialdemokratiske Arbejderforening på Stjernekroen. If. referatet 9.11.87 i SD var besøget godt. Ferdinand Møller fortalte om de beskæftigelses- arbejder, der var oprettet efter, at borgerkongedømmet var styrtet februar 1848. Erfaring- erne var uheldige. Man havde afvæbnet arbejderne og derefter nedlagt nationalværksted erne. ”Taleren hævdede, at det i Frankrig som i andre Lande ofte havde vist sig, at Bourgeoisiet kun sluttede Forbund med Arbejderne for at benytte sig af dem og naa noget for sig selv.” Arbejderne skulle ikke lægge så megen vægt på de politiske rettigheder, men hellere se at komme i besiddelse af produktionsmidlerne.

Referatet er sandsynligvis skrevet af M.C. Lyngsie, der boede på Tingvej og som var aktiv som referent for Socialdemokraten. Ferdinand Møller, født 1852, kom hertil fra Slesvig-Holsten efter 1864 og havde gode forbindelser til Tyskland. Han var i bestyrelsen for det tyske læseselskab i København, og ved Socialdemokratiets stiftelsesfest 12.02.85 bragte han hilsener fra Deutsche Lesegesellschaft. (SD 14.02.85). Han boede på Amager og var meget aktiv i Arbejderforeningen, hvor han efterhånden fik mere indflydelse, blev valgt til dirigent ved møder og senere blev formand for foreningen.

Kritik af samarbejdet med Venstre

 25.01.1887 refererede Social-Demokraten fra et møde, holdt i Stjernekroen 22.1.87, hvor smed O.H. Petersen havde talt om Kapitalisternes Stilling til økonomiske Reformer. Dele af Venstre var nu begyndt på en politik, hvor man prøvede at forhandle Estrup bort ved at etablere forbund mellem det store landbrug (godsejerne) og det lille. Man ønskede forbud mod det nye produkt kunstsmør, margarine. Socialdemokratiet ønskede ikke forbud mod margarine, fordi partiet anså det for en mulig lettelse i arbejdernes anstrengte økonomi. Ved mødet fremførte O.H. Petersen og Ferdinand Møller kritik af Venstre og fik vedtaget en resolution om, at man ved næste valg skulle have opstillet en arbejderkandidat frem for som hidtil en kandidat for Venstre. Men endnu i vinteren 1887 er forholdet til partiets ledelse tåleligt. Ved en stiftelsesfest i Socialdemokratiet februar 1887 bragte Ferdinand Møller hilsen fra ”vore tyske Meningsfæller”, og smed O.H. Petersen bragte hilsen fra Amager. (SD 14.02.88).

 Kæmpemøde om kunstsmør blev holdt 14.02.87 i Stjernekroen. Forretningsfører P. Knudsen, folketingsmændene P. Holm og C. Hørdum talte, og mødet blev ledet af Arbejderforeningens formand O.H. Petersen. Mødet havde if. SDs ref. 17.02.87. samlet over 1000 deltagere og sluttede med en resolution, der støttede Socialdemokratiet: nej til forbud mod kunstsmør.

Brødudsalg til Arbejderforeningens formand

13.03.1888 bringes i Social-Demokraten en stor annonce, der fortæller, at O.H. Petersen 14.03.88 åbner Hovedudsalg for Sundbyerne på Thingvej 13 af brød fra Arbejdernes Fællesbageri, der også vil sælge natursmør og kunstsmør til billigste Priser samt Garanteret uforfalsket Mælk til 5 Øre Potten.

Gendarmerne på Amager

Som led i provisorierne var der i oktober 1885 oprettet et gendarmkorps til at holde lov og orden og slå ned på politisk uro. SD havde 6.7.1886 beskrevet, hvorledes gendarmerne i Dragør havde været om sig – især erotisk og havde smittet de smukke Amagerpiger med veneriske sygdomme. Samtidig kritiseredes oprettelse af en ny gendarmafdeling i Geislersgade 16 i et par lejligheder, hvor de øvrige lejere flyttede for at undgå så uheldige naboer. 5. oktober 1886 blev Social-Demokratens redaktør Sigvald Olsen ved kriminalret-  ten idømt fængsel på 5 x 5 dage, men ved Højesteret blev Olsen frikendt. (SD 6.5.88). 

Hovedbestyrelsesvalg og kongres i 1888

Arbejderforeningen på Amager besluttede ved sin generalforsamling 14.3.1888 at anbefale følgende kandidater til hovedbestyrelsesvalg i Socialdemokratiet: Cand. phil H.V. Lund (oversætter af Karl Marx´ Kapitalen), Smed O.H. Petersen, Signe Andersen og A.C. Meyer. Alle blev anset for at tilhøre partiets venstrefløj. (SD 10.4.88).

I juli 1888 afholdt Socialdemokratiet landsdækkende kongres. Som delegerede var fra hovedbestyrelsen blandt andre forretningsfører P. Knudsen, journalist A.C. Meyer og cigararbejder Ferdinand Møller. Fra den københavnske afdeling kom billedskærer P. Christensen og fra Amager: cigarmager Simon Bruhn og tømrer P. Engel. Kongressen er ret grundigt refereret i Social-Demokraten 14.-15.7.88, og man kan iagttage  at A.C. Meyer, Ferd. Møller og billedskærer Christensen var meget aktive. A.C. Meyer foreslog 22 års valgret, blev støttet af Møller, og forslaget blev vedtaget. Møller foreslog, at man kun opstillede socialdemokratiske kandidater, men Marott fik vedtaget et afværgeforslag om, at hovedbestyrelsen tog stilling i hvert enkelt tilfælde. Man kan mellem linjerne læse, at Ferd. Møller var blandt de kritiske over for samarbejdet med Venstre. Han betegnes i referatet som Møller, Amager.

Ferdinand Møller bliver formand

Ved generalforsamlingen 25.07.1888 i Stjernekroen (annonceret 23.07.88 i SD), var der ud over beretning fra kongressen også et punkt, der hed bestyrelsesvalg. Jeg er nået frem til at det må være ved denne generalforsamling, at Ferd. Møller blev formand for Socialdemokratisk Arbejderforening. I et lille skrift fra 2007: Ferdinand Møller og Gerson Trier. Socialdemokratiets krise i 1889, hævdede jeg, at formandsskiftet var sket 21.3.88. Dette er forkert. Ved nærlæsning af de små annoncer og referater i Social-Demokraten kan jeg se, at f.eks. ved et møde, refereret 26.6.88 i SD, er O.H. Petersen nævnt som formand. Jeg er nu (ret) sikker på, at Ferd. Møller blev formand 25.07.88.

Sognerådsvalg i Taarnby efteråret 1888

Torsdag 1. november 88 holdt Socialdemokratisk Arbejderforening stort offentligt møde i Stjernekroen med folketingsmand C. Hørdum som taler. Emnet var sognerådsvalget, hvor man nu skulle vælge de fem repræsentanter, de almindelige vælgere kunne sætte i rådet. Skolebestyrer Aagesen blev valgt som dirigent og gav ordet til forretningsfører for cigararbejderne, Ferdinand Møller. Denne talte for, at man nu skulle vælge socialdemokrater til sognerådet således, at arbejdernes og Sundbys interesser kunne varetages bedre.

 Aagesen talte for en mere blandet liste, der bl.a. rummede en skolemand. Han antydede, at der skulle liberale repræsentanter med på listen. Efter en længere debat blev det besluttet, at man ville opstille en liste med 5 socialdemokrater. Man vedtog en resolution: ”Forsamlingen vedtager at virke med alle Kræfter hen til ved de kommende Sogneraadsvalg at sætte de af socialdemokratisk Arbejderforening opstillede Kandidater igennem.” Der blev leveret advarsler mod en ren socialdemokratisk liste af bl.a. cigarmager C. Hansen (den senere formand for Socialdemokratiet i Sundby) og cigarmager Sprehn. Resolutionen blev dog vedtaget enstemmigt. Man opstillede: tømrer P. Engel, tømrer P. Jensen, snedker P.J.R. Petersen, detailhandler J. Svendsen og skomagermester Henriksen, altså 5 kandidater. (SD 4.11.1888).

Social-Demokraten hjalp til med artikler op til valget. Disse skildrede de elendige vejforhold (07.11.88), elendige brøndforhold, forureningen fra svovlsyrefabrikken ved Køhlersvej (Holmbladsgade) og de dårlige skoleforhold (18. og 22.11.88).

Valget fandt sted  23.11.1888 i Nykro, og resultatet blev: Socialdemokrater: Tømrer Julius Jensen: 220, tømrer P. Engel: 209, detailhandler Svendsen: 148, skomager Henriksen: 125 og snedkermester Petersen: 117. – Højre: vognmand P. Jensen: 327, urtekræmmer Sichlau: 320, høker Svane: 306, brolæggermester Bastian: 295, snedker L. Svendsen: 267. – Liberale: lærer Aagesen: 115, snedker Aagaard: 38 og landinspektør Andersen: 43. (SD 24.11.88). Socialdemokraten beklager 25.11. resultatet, men trøster med, at kampen kun var en ”Forpostfægtning”, hvor man fik erfaring og øvelse i at føre en kommunal valgkamp. Tilbage bliver, at havde man allieret sig med de liberale, havde man kunnet sætte et par repræsentanter ind i sognerådet.

Skoleforholdene i Sundby

Social-Demokraten har en større debat om skoleforholdene i januar 1889. ”K.K.” (K. Klaumann, uden tvivl) har et større indlæg den 2.01.89. F.C. Esleben svarer 06.01.89, og ”K.K” svarer 08.01.89. Der er nye indlæg 9., 11. og 12.01.89, og 3.2. refererer Social-Demokraten et offentlig debatmøde arrangeret af Arbejderforeningen, hvor der har været debat om de mange små privatskoler, som forældrene tyede til, fordi de offentlige skolers forhold var så ringe, som de var. Skolevæsenet var ordnet som på landet; man gik i skole hver anden dag, pigerne den ene og drengene den anden. Smed Hurop indledte mødet, Ferd. Møller var dirigent, og ”Kandidat Klaumann” talte om forældrenes ”honnette Ambition”, der fik dem til at sætte børnene i en dårlig betalingsskole frem for den kommunale skole. Klaumann tilsluttede sig helt Socialdemokratiets synspunkt i skolesagen.

Der vedtoges en resolution, der tilsluttede sig…”de af Socialdemokratiet stillede Fordringer om Indførelse af fri og fælles Undervisning i Statsskoler, og vedtager at virke for Gennemførelsen”, samt en resolution om at påvirke sognerådet til i højere grad ”end hidtil at varetage Skoleundervisningen i Sundbyerne.” (K. Klaumann anmelder 30.05.89 i SD et lille skrift om Sundby Realskole ret skarpt og kritisk).

Gerson Trier i Arbejderforeningen

Den spændende personlighed Gerson Trier holdt foredrag 27. januar 1889 på Stjernekroen i Socialdemokratisk Arbejderforening om Kvindespørgsmaalet fra et socialistisk Standpunkt. Det skulle ikke blive sidste gang, at Gerson Trier holdt foredrag i Stjernekroen.

Ovenstående er kun et lille pluk fra blad nr. 25 - læs hele historien i bladet.